Abruzzo Nationalpark ligger i den sydlige del af
Abruzzo med ca. 150 km til
Pescara og ca. 250 km til
Rom. Parken hedder officielt
Abruzzo,
Lazio og
Molise Nationalpark, da parkens godt 440 km² strækker sig over alle tre regioner.
Men da den største del af parken befinder sig i
Abruzzo og for ikke at skulle sige det lange navn hver gang, har man for nemheds skyld valgt at kalde parken for
Abruzzo Nationalpark. Parken blev grundlagt i 1923 og er derfor en af Italiens første nationalparker. Ved parkens grundlæggelse var den kun på godt 120 km², så i årene, der er gået, er der blevet mere plads til parkens rige dyre- og planteliv.
Parken består af tre bjergmassiver med afrundede tinder – typiske for
Abruzzo-regionen – og stejle skråninger, som er typiske for Alperne. Nogle af disse tinder kommer op over 2.000 meter såsom Monte Petroso (2.249 m), Monte Marsciano (2.245 m), Monte Greco (2.285 m) og Monte Meta (2.242 m). Den centrale del af parken gennemløbes af floden Sangro. Floden er 122 km lang og har sit udspring i parken og udløb i Adriaterhavet. I dens løb gennem parken blev der i 1951 udgravet en kunstig sø Lago di
Barrea. Området er meget spændende da indløbet er et langt lavlandsområde, som bliver til søen, der ender i en dæmning i byen
Barrea. I udkanten af parken findes Lago di
Scanno, som er den største naturlige sø i regionen. Søen ligger ca. to kilometer fra byen
Scanno, som til trods for jordskælv og inbyggernes høje alder har formået at holde stand som en hyggelig lille bjergby.
En af grundene til, at parken blev grundlagt, var og er stadig at sikre truede dyrearter. En af disse er den brune bjørn, der var meget tæt på udryddelse. I 2007 var der cirka 100 nulevende eksemplarer tilbage, og faren for total udryddelse er derfor indtil videre drevet over. Bjørnene læser ikke altid parkens skilte og et par gange er de blevet set i de nærliggende landsbyer, men da ingen mennesker er blevet angrebet i nyere tid og da der holdes godt øje med dem, lever mennesker og dyr i harmonisk samklang. To af de andre dyrearter, som der er særlig fokus på i parken, er den italienske ulv og gemsen – en meget speciel type af stenbuk – da disse ligeledes har været meget truede. Der findes ikke kun sjældne dyrearter, men også sjældne plantearter i parken. En af disse er Italiens største vilde orkide Scarpetta di Venus (Venus’ lille sko).
I parken er det muligt at prøve en masse aktiviteter disse kunne blandt andet være ridning, trekking (der findes omkring 150 velafmærkede vandrestier), cykling, sejle i kano og, hvis årstiden passer til det, forskellige former for ski.
