Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Uspoleret natur så langt øjet rækker

De skønne sandstrande ved kysten, oplandet med sit bakkede bjerglandskab, hvor der er rig mulighed for trekkingture, og hvor der mellem bakkerne og bjergene gemmer sig små stille byer er nogle af de oplevelser, der venter i Abruzzo. Længst mod vest i Abruzzo er det Appenninernes barske højderyg, der dominerer landskabet.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Med tre store nationalparker giver regionen mulighed for at opleve naturen på naturens præmisser. At besøge Abruzzo betyder ikke kun en rejse gennem naturen, men også gennem historien, fra gamle landsbyer med fæstningsværker, som vidner om en spændende fortid, til klostre og kirker hugget ind i klipperne, og ofte bygget oven på gamle hedenske templer. Man skal blot huske, når man vandrer ud i den skønne natur, at om hjørnet venter der måske en los, en ulv eller en bjørn…

Abruzzos naturskønhed i kombination med sin korte afstand til Rom gør regionen til et attraktivt rejsemål for dig som både vil have kultur og samtidig være tæt på naturen. Samtidig vil det magelige par finde gode muligheder for en vellykket ferie langs med kysten, hvor strandene er vide og klimaet varmt.

Det autentiske Abruzzo

Vil man ikke dele sit feriemål med turistmasserne, er det oplagt at søge til Abruzzo. Her finder man små autentiske middelalderbyer med lokale byfester, hvor kan man tage del i arbejdende værksteder og få indblik i egnens traditioner.

I den lille bjergby Santo Stefano di Sessanio i Gran Sasso Nationalpark finder man resultatet af det enestående bevaringsprojekt Sextantio Albergo Diffuso. Disse gennemrenoverede værelser ligger rundt omkring i byen og bugner alle af originalitet og autenticitet. Rejser du efter kultur og historie så besøg et af regionens mange klostre og middelalderborge.

Aktiv ferie

Hvis du er til et vildt og uspoleret dyreliv, små autentiske middelalderbyer og søer, så lad dig friste af Abruzzos tre nationalparker. Regionen giver mulighed for de skønneste naturoplevelser såsom høje bjerge, lave dale, storslåede højsletter og smukke søer. Det er aktiv ferie, når det er bedst

De tre nationalparker i Abruzzo byder hver især velkommen til helt enestående naturoplevelser. I Gran Sasso Nationalparken kan man bestige Appenninernes højeste bjerg Corno Grande og besøge den frygtindgydende borg Rocca Calascio med de store tårne. I Majella Nationalpark kan man besøge hulen Grotta del Cavallone og Den Brune Bjørns Museum, mens Abruzzo Nationalpark giver mulighed for at nærstudere det rige dyreliv og søen Barrea.

Byer

Moderne og gammelt

Chieti er en gammel by hvis rødder går tilbage til den gang Hannibal angreb Romerne på eget græs. Chieti var på Romernes side. Under middelalderen opførtes mange bygningsværker fx katedralen, paladser og andre kirker som stadig præger det historiske centrum.

L’Aquila er hovedstad i Abruzzo. Her findes adskillelige monumenter fx kirker, paladser og slotte fra middelalderen, renæssancen og barokken. Derudover findes der mange flotte fontæner som pryder byens forskellige små pladser.

Pescara fremstår flere steder som en mere moderne by trods dens mange ældre seværdigheder, men den er også en livlig universitetsby beliggende ved kysten med flere kilometer farvestrålende strandpromenade. Teramo blomstrede under det store Romerrige. Her opførtes teatre, amfiteatre og andre bygningsværker. Byen er også rig på monumenter fra middelalderen. Et besøg i byen er anbefalelsesværdigt under et ophold i Abruzzo.

Historie

I korte træk

Abruzzo blev besejret af Romerne i år 400 før Kristi fødsel. Romerne har efterladt mange spor i Abruzzo som ses i det arkæologiske område omkring Avezzano, ruinerne af amfiteatret i Amiternum, resterne af byen Alba Fucens hvor der stadig udgraves, og Chieti.

Senere blev Abruzzo en del af det Lombardiske hertugdømme Spoleto. Det Lombardiske styre blev afløst da det Normanniske kongedømme Sicilien konsoliderede sin magt i denne del af Italien. Herefter var det kongedømmet Napoli der i mere end 600 år som kunne kalde sig herre over Abruzzo.

Sol & Strand

Badevejr fra april til oktober

Regionens nordlige kyststrækning er fladere end den sydlige del og har flere lange og brede sandstrande. Den sydlige del er derimod langt mere klipperig dog også med dejlige sandstrande.

Regionen Abruzzo har meget at byde på, når der er tale om sol og strand. Her i det centrale Italien finder man næsten 150 km kyst langs Adriaterhavet. Og så er man tilmed i behagelig køreafstand fra Rom: fra kystens største by Pescara er der kun ca. 2 timers kørsel til Italiens hovedstad ad regionens veludbyggede motorvejsnet.

Abruzzos kyststrækning er i høj grad præget af lange, børnevenlige sandstrande, som man finder dem mange steder ved Adriaterhavet. Men ikke kun sand præger kystlinjen – i den sydlige del af regionen i nærheden af Vasto finder man nemlig et mere alsidigt landskab med klippekyst afbrudt af sandrige laguner. Så er man glad for sol og glad for strand, så er Abruzzo et meget oplagt valg.

Men man kan også vælge at bade i nogle af søerne eller sågar floderne som regionen er så rig på.

Naturoplevelser

Umådeskøn uspoleret natur

Er der noget Abruzzo kan prale af, ja så er det en umådelig skøn og uspoleret naturrigdom.

Store skovområder, floder og søer fryder øjet og sindet under et ophold i Abruzzo. Denne naturrigdom byder på en fauna som få andre steder i Europa kan tilbyde. Bjørne, los, ulve, dådyr og hjorte vandrer rundt i de store skovområder.

Abruzzo er en ideel oplevelse for de personer der ønsker at opholde sig i smukke naturlige omgivelser, vandre, klatre eller i det hele taget nyde og bruge naturen.

Mad & vin

Naturen deler ud af sine råvarer

I Abruzzo spiser man såvel alt godt fra havet som alt godt fra skovene og bjergområderne. Abruzzo er også regionen hvor der dyrkes den dejligste safran.

Fisk & Skaldyr: Sardiner og ansjoser spises ofte stegt men man er også god til fiskesupper i Abruzzo som typisk består af diverse muslingetyper, blæksprutter, jomfruhummer og knurhane.

Kød, vildt & fjerkræ: I Abruzzo holder man især af lam der har græsset på de grønklædte bjergsider. Ged og svin hører også til blandt favoritterne især pattegrise. Man vil flere steder støde på retter med vildt som fx hare, dådyr og hjort.

Pølser & skinke: Lonza Aquilana en lufttørret pølse af svinekam, Salame di Pecora (af får), og Mortadella di Campotosto af svinekød er blandt de bedste pølser i Abruzzo.

Ost: Pecorino er den mest udbredte ostetype i Abruzzo. Men der fremstilles også en del gedeost som primært spises frisk.

Søde sager: Ferratelle, Neole og Pizzelle er en fællesbetegnelse for en kagetype som spises overalt i regionen. Kagen er typisk rektangulær og smager ofte af anis. Og så må man ikke glemme de traditionelle Confetti, der er sukkerbetrukkede mandler, som oprindeligt stammer fra byen Sulmona.

Vin & Vingårde: Montepulciano d’Abruzzo er regionens mest udbredte blå drue som er basis for almindelige rødvine såvel som store spændende rødvine. Trebbiano d’Abruzzo er regionens grønne drue som har potentiale til at lave spændende vine. Masciarelli, Cataldi, Valentini, Valle Reale og La Valentina er nogle af regionens bedste vingårde.

 
 

Populært i Abruzzo

search map