Hos In-Italia er det nu muligt at kombinere Italiensturen med golf. For alle golfelskere kan vi tilbyde flere kvalitetsboliger, som ligger i nærheden af de smukke golfbaner i hele Italien. Det unikke ved at spille golf i Italien er de fantastiske omgivelser i form af bjerge, søer, hav og ikke mindst natur. I Italien kan man forene golfspillet med den gode madkultur samt udflugter til vingårde, badedestinationer og hyggelige byer.
In-Italia har udvalgt de golfbaner, hvor det er muligt at kombinere golf og oplevelser for hele familien. Bo eksempelvis med familien på Agriturismo L’Isorella med pool og kort afstand til Cherasco Golf Club. Til golfparret kan anbefales et ophold på det hyggelige La Spiga ligeledes i nærheden af Cherasco Golf Club. I det nordlige Piemonte ved søerne kan anbefales ophold på Villa Allegra og spil på Golf Club des Iles Borromèes ved Stresa og Maggioresøen. Tag til de smukke øer Sardinien eller Sicilien og oplev ø-boernes gæstfrihed og den afslappede kultur.
Herunder kan du se et større udvalg af andre anbefalelsesværdige golfbaner i Italien. Under hver golfbane kan du se hvor i nærheden du kan bo.
I Franciacorta regionen ligger denne fantastiske bane. Mellem skov og vinmarker kan der spilles 27 huller og efterfølgende tage på udflugter i området, blandt andet vingårdsbesøg eller en sejltur på Iseosøen.
Villa Paradiso Golf Club hører under en af mesterskabsbanerne i Italien. De 18 huller (par 72) strækker sig over ca. 6000 meter med 5 søer strategisk placeret rundt på banen enten ved green eller langs fairway. Floden Adda løber langs banen i grønne omgivelser.
Denne fabelagtige golfbane bliver betegnet som en af de flotteste i hele Europa, da den er omgivet af århundrede gamle træer og bjerge. Terrænet og de små søer gør Castelconturbia til en forførende bane ikke kun på grund af det naturlige område men også for dens tekniske karakter.
I Cherasco ligger denne dejlige golfbane. Med sine 18 huller i grønne omgivelser er der god mulighed for at kombinere sport, natur, mad og oplevelser i området.
Le Madonie Golf Club ligger mellem Palermo og Cefalù, nærmere betegnet i udkanten af byen Campofelice di Roccella. Der er 18 huller (par 72) med 5 kunstige søer, et ”hav” af bunkers samt utallige oliven-, appelsin- og citrontræer. Det kuperede terræn, den smukke natur og havudsigten i horisonten gør banen til en fantastisk udfordrende oplevelse.
Firenze Golf Club Ugolino blev opført i 1889 som den første klub i det italienske forbund. Den er blevet udnævnt (af den amerikanske forfatter Chris Santella) blandt de 50 smukkeste golfbaner i verden.