Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
Italien er en af verdens førende vinlande, og få andre lande frembringer så stor en variation af vine, fra Apuliens kraftige rødvine til Sydtyrols raffinerede hvidvine. Og mellem disse to ekstremer møder vi en næsten uendelig mangfoldighed af vine i alle prisklasser og typer. De færreste kommer hjem fra en ferie i Italien uden at have drukket en flaske eller to af den lokale vin.

Hos In-Italia vil vi gerne hjælpe vores kunder til en endnu større oplevelse. Vi tilbyder arrangerede rundvisninger med grundige forklaringer af, hvordan vinen bliver til, og efterfølgende smagninger på en håndfuld udvalgte vingårde, hvor vi ved, at både vinens kvalitet og hjerteligheden er i top.

Vinsmagning på Palazzo Bandino (Toscana)

Vinsmagning på Palazzo Bandino (Toscana)


På Palazzo Bandino laver Gabriele og hans datter Marta netop Vino Nobile di Montepulciano, men også dens lillebror kaldet Rosso di Montepulciano, Chianti colli senesi, en såkaldt supertoscaner ved navn Bandinello og dessertvinen vinsanto. Det er også muligt at ledsage vinene med et mere komplet måltid, for torsdag aften klokken 20.00 er her hver uge stor middag.


 

Vinsmagning på Cantine Cesani (Chianti, Toscana)

Vinsmagning på Cantine Cesani (Chianti, Toscana)


Det er en stor glæde for In-Italia at tilbyde vores kunder en rundvisning i vinkældrene, hvor vi følger vinens tilblivelse fra drue til flaske, og derpå en omfattende vinsmagning hos Cantine Cesani.

 

Vinsmagning på Agriturismo Bevione (Piemonte)

Vinsmagning på Agriturismo Bevione (Piemonte)


På Agriturismo Bevione har det helhjertede værtspar Antonella og Davide deres egne vinmarker og en spændende vinproduktion, hvor Davide selv fremstiller deres velsmagende rødvin Dolcetto di Dogliani.


 

Vinsmagning i Langhe på Villa Cornarea (Piemonte)

Vinsmagning i Langhe på Villa Cornarea (Piemonte)


I grænselandet mellem Langhe og Roero ligger den underskønne Villa Cornarea, som er omgivet af egne vinmarker i alle retninger. På deres egen vingård 6 km herfra er det muligt at få en rundvisning med vinsmagning og smagsprøver af egnsprodukter.

 

Vinsmagning på Cantine Rechsteiner (Veneto)

Vinsmagning på Cantine Rechsteiner (Veneto)


Cantine Rechsteiner er en vinkælder med 230 hektar jord, af hvilke hele 46 er dækket med vinplantager. Vinsmagning finder sted onsdag formiddag, torsdag eftermiddag og fredag eftermiddag, mod bestilling. Om onsdagen kan den kombineres med et besøg på gademarkedet i Oderzo, der finder sted lige den dag. Om torsdagen og om fredagen kan man vælge at fortsætte aftenen på gårdens egen restaurant, hvor man kan spise á la carte.


 

Vinsmagning på Agriturismo Tenute Plaia (Sicilien)

Vinsmagning på Agriturismo Tenute Plaia (Sicilien)


Vingården Tenute Plaia ligger ud til det smukke naturreservat Lo Zingaro. Det temperamentsfulde klima giver her høje temperatureforskelle, og Siciliens stærke sol er med til at fostre robuste vine med en enestående bouquet af blomster og frugt. Er du på ferie på Sicilien, kan du besøge Agriturismo Tenute Plaia og få en vinsmagning af deres og naboens vine eller spise middag på deres restaurant.

 

Vinsmagning på Rocca di Fabbri (Umbrien)

Vinsmagning på Rocca di Fabbri (Umbrien)


Her er vi i det endnu ukendte men meget lovende Sagrantino-distrikt, en vin der kan og vil konkurrere med de mere kendte robuste rødvine som Barolo og Amarone. Rocca di Fabbri er en af de mere anerkendte vinkældre, der producerer den værdifulde Sagrantino ud over de hvide Chardonnay og Greghetto og den røde Rosso di Montefalco, som er en kombination af druerne sangiovese, montepulciano og sagrantino.


 

Vinsmagning på Locanda 800 (Valpolicella, Veneto)

Vinsmagning på Locanda 800 (Valpolicella, Veneto)


Bor du ved Gardasøen eller i Valpolicella vindistrikt, så kan du glæde dig til vinsmagning hos Locanda 800, hvor gårdens egne vine kombineres med Valpocellas smagfulde oste og pålæg.

 

Vinsmagning på Rocche Costamagna (Piemonte)

Vinsmagning på Rocche Costamagna (Piemonte)


Rocche di Costamagna vinkælderen blev bygget i begyndelse af 1800-tallet. Et besøg i dens lokaler er et skridt tilbage i tiden under hvælvede lofter i mursten, tykke mure af sten og mursten samt store fade af egetræ fra Slavonien. Rejsende i området kan bestille vinsmagning her og den afholdes så længe der er et minimum på fire betalende deltagere. Vinsmagning tilbydes to gange om ugen, om mandagen og om torsdagen. Der tilbydes smagning af fire af gårdens vine som ledsages af de piemontesiske grissini-brød, salami og pålæg samt ost.


 

Ostesmagning på Agriturismo La Luna Buona (Piemonte)

Ostesmagning på Agriturismo La Luna Buona (Piemonte)


På den lille Agriturismo La Luna Buona produceres den fremragende gedeost Robiola di Roccaverano, som har fået D.O.P.-kvalitetssikring. Ostesmagning inkluderer et besøg i stalden, fremvisning af produktionsanlægget og så selve smagningen af gårdens produkter ledsaget af den lokale vin Dolcetto di Vesime fra vingården Cavallero.

 

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien
Blegdamsvej 104B
2100 København Ø
Telefon: (+45) 33 15 13 13
info@in-italia.dk
Åbningstider
Man-tor: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag: 15.00 - 19.00
Søndag: lukket
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening