Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
Der er noget særligt over at gå i operaen i Italien. Det vil alle, der har prøvet det, nikke genkendende til. Det er svært at sige hvorfor. Måske fordi du næsten altid hører italienske operaer, og det føles så naturligt her i deres hjemland. Måske fordi du i forvejen er i godt humør, det er jo ferie, og dagligdagens trummerum er langt væk. Måske fordi italienerne generelt er et væsentlig mere medlevende og begejstret publikum end det nordiske, eller rettere sagt et publikum, der giver langt mere luft for dets følelser. Alt dette gør operaforestillinger i Italien til en helt speciel og mindeværdig oplevelse. Læg dertil, at du ofte sidder i historiske omgivelser, dér hvor operaen har haft sin premiere, dér hvor romerne har tilbragt deres fritid, dér hvor de største sangere har haft deres gang.

Vi vil gerne dele vores glæde over disse store oplevelser med jer, så derfor tilbyder vi billetter til en række af Italiens bedste operahuse og -festivaler.

Operaforestillinger, Verona

Operaforestillinger, Verona


Arenaen i Verona er ubestrideligt verdens største opera. Det gamle amfiteater kunne i romersk tid rumme op til 25.000 tilskuere. En del af pladserne bag scenen bruges ikke mere, men i dag benytter man til gengæld selve teatrets forhenværende scene (parterre), der førhen var forbeholdt løver, kristne, gladiatorer og andet godtfolk. Nu om stunder er der plads til op mod 22.000 tilskuere, hvoraf langt den største del sidder på de oprindelige stentrin op langs siderne.

Læs mere...

 

Puccini Festival, Lucca

Puccini Festival, Lucca


Det er en enestående oplevelse at gå i teatret her. Vi befinder os ved den store sø Lago di Massaciuccoli, der ligger mellem Lucca og havet. Her kom Giacomo Puccini for første gang som en ung mand i 1891, før han var slået igennem som Italiens største daværende operakomponist. Kort tid før sin død skrev Puccini bevæget til en af sine venner om jagten ved søen og om, hvor gerne han engang ville se en af sine operaer opført netop ved søen. I 1930 blev denne drøm til virkelighed, og Puccini-festivalen fødtes.

Læs mere...
 

Grande Teatro i Bobolis Have, Firenze

Grande Teatro i Bobolis Have, Firenze


Bobolis Have ligger i al sin skønhed gemt bag det monumentale Palazzo Pitti, få minutters gang fra Firenzes øvrige seværdigheder. I eventyrlige omgivelser har man ladet det såkaldte Grande Teatro nel prato delle Colonne opføre, hvor der er omkring 2100 siddepladser. Scenen ses uhindret fra alle pladser, men det er klart at detaljerne er svære at se fra de pladser, der ligger allerbagerst.

Læs mere...

 

Opera i Caracallas Termer, Rom

Opera i Caracallas Termer, Rom


Efter mange års pause er der nu atter opera i Caracallas Termer. Det var her, at de tre tenorer holdt deres første koncert i 1990, og de maleriske kulisser har da også før ofte været skueplads for flotte forestillinger, men fra 1993 til 2007 har der her været stille. Nu er chancen her atter til at opleve store operaer i enestående omgivelser.

Læs mere...
 

San Galgano Opera Festival, San Galgano

San Galgano Opera Festival, San Galgano


Den fascinerende kirke San Galgano har virket som kulisse for opera og andre koncerter i flere år. Med himlen som det eneste tag over kirkerummet er der ca. 800 siddepladser. Scenen er opbygget, hvor præsten engang forrettede messen. Skønt antallet af pladser til hver forestilling er yderst begrænset, er programmet for festivalen ikke beskedent

Læs mere...

 

 

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien
Blegdamsvej 104B
2100 København Ø
Telefon: (+45) 33 15 13 13
info@in-italia.dk
Åbningstider
Man-tor: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag: 15.00 - 19.00
(lørdag kun telefonisk henvendelse for vores kunder i Italien)
Søndag: lukket
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!